Solen luner hos fjernvarmeforbrugerne
Solvarmeanlæggende pibler frem over alt i landet og leverer nu grøn fjernvarme svarende til forbruget i en by med over 5000 husstande. Det sparer forbrugerne for tusindvis af kroner.
Solens milde stråler ikke bare luner i radiatoren, de skæpper også i kassen.
Der er penge at tjene, når solen skinner, fordi man så kan slukke for eksempelvis naturgasmotoranlægget, som mange decentrale fjernvarmeværker typisk har. Dermed gavner solens stråler ikke bare miljøet med markant mindre udledning af CO2, men også økonomien hos fjernvarmeforbrugerne.
Flere nye store anlæg
Netop i disse dage er der taget nye storskala-anlæg i brug i Gørding (7422 kvadratmeter), Brædstrup (10.000 kvadratmeter) og Vejby-Tisvilde (8000 kvadratmeter). Sidst i marts blev desuden det 17.500 kvadratmeter store solvarmeanlæg i Vojens taget i brug. Dermed er der nu over 230.000 kvadratmeter storskala solvarmeanlæg i drift på tilsammen 29 fjernvarmeværker.
Danmarks og dermed Europas største anlæg ligger i Brædstrup, som med udvidelsen på 10.000 kvadratmeter nu er oppe på 18.012 kvadratmeter. Samlet producerer de 29 anlæg fjernvarme svarende til mere end 5000 almindelige husstandes årlige forbrug.
Et af de nyeste anlæg, der er taget i drift, er det 2970 kvadratmeter store anlæg i Skovlund. Det blev taget i brug i september, og allerede nu har det betydet, at værket kan sænke varmeprisen med syv procent. Eller op mod 1000 kroner for en almindelig husstand.
- Faktisk havde vi den 2. maj for første gang den situation, at vi producerede mere, end forbrugerne brugte, fortæller varmemester Karsten R. Kristensen fra Skovlund Varmeværk, som har 268 forbrugere.
Dermed kunne han gemme solens stråler til dagen efter, og spare endnu mere naturgas.
Gemmer varmen
Netop det at lagre solenergi er et område, der arbejdes intenst med. I Brædstrup arbejder man med et forsøg med borehulslager, hvor sommerens varme gemmes i jorden i form af borede huller.
I Marstal, som netop nu er i færd med at opføre en 15.000 kvadratmeter stor udvidelse til i alt 33.000 kvadratmeter, har man etableret et kæmpe damlager på 75.000 kubikmeter. Her skal man gemme sommerens solstråler til brug i vintermånederne januar og februar.
I den netop overstående vinter bidrog solens stråler også ganske positivt med varme. Der var nemlig 229 solskinstimer mod normalt 155, viser DMI’s opgørelser. Og i marts var der 164 solskinstimer, svarende til 54 flere end normalt, hvorimod april var helt normal med 159 (normal 162). Derfor er meldingerne fra fjernvarmeværkerne, at deres solvarmeanlæg generelt har leveret mere end budgetteret. Til gavn for forbrugerne og klimaet.
Der er planlagt yderligere omkring 15 anlæg til opførelse det kommende halvandet år. I alt svarer det cirka til 200.000 kvadratmeter.
Fakta
Der er nu over 230.000 kvadratmeter storskala solvarmeanlæg i drift på tilsammen 29 fjernvarmeværker.
Sådan fordeles de 230.000 kvadratmeter:
Solvarmeanlæg / Størrelse i m2
Strandby / 8019
Herlev / 1025
Sæby / 11.800
Saltum /1005
Ulsted / 5012
Ejstrupholm / 6000
Tørring / 7284
Brædstrup / 18.012
Ringkøbing / 15.000
Tistrup / 5400
Oksbøl / 10.000
Ry / 3017
Gram / 10.073
Hejnsvig / 3700
Sønderborg / 5866
Broager 9988
Ærøskøbing 6900
Rise 3750
Marstal 18.360
Hillerød 3007
Samsø 2500
Jægerspris 10.000
Sydfalster 12.000
Vojens 17.500
Gørding 7.422
Gråsten 16.000
Dianalund 2.000
Skovlund 2.970
Svebølle-Viskinge 7000
I alt 230.610
Antal i drift 29
Gennemsnitlig størrelse 7952,1
Udvidelse af solfangeranlæg vedtaget i Gram
Tirsdag den 27 marts stemte samtlige 60 deltagere på Gram Fjernvarmes generalforsamling for en udvidelse af fjernvarmeproduktionen. Bestyrelsen foreslog et projekt, hvor det meste af varmeproduktionen skal omlægges til solvarme. I dag forsynes Grams forbrugere med ca. 15 % solvarme. Resten kommer fra naturgas. Dette skal nu ændres læs mere her
Der er planlagt ERFA møde i Dansk Fjernvarmes solgruppe den 8 maj 2012.
Nærmere program følger. Mødes afholdes i Marstal hvor der netop nu opføres et 15.000 M2 stort solfangeranlæg med tilhørende 75.000 M3 damvarmelager
20. februar 2012
Gram Fjernvarme vil nu bygge verdens største solfagereanlæg, og dermed gøre værketfossilfrit og skaffe billig varme til forbrugerne i Gram.
Læs mere her
16. februar 2012
Sydlangeland har sendt et projekt på 12.500 m2 solfanger i høring.
Læs mere her
10. Januar 2012
Averhoff Energi Anlæg bliver entreprenør på maskininstallationsentreprisen, når Gråsten Fjernvarme installerer nyt solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringstank, elinstallation og styringsanlæg.
Læs mere her
20. oktober 2011
Danmarks første ORC anlæg bygges sammen med dnmarks største solfangeranlæg i Marstal se mere her
18. oktober 2011
Aalborg CSP træder ind som aktør på det danske marked med en leverance af et CSP-anlæg til produktion af fjernvarme til Thisted Varmeforsyning, læs mer her
10. oktober 2011
ARCON skal levere et 2.000M2 stort solfanger anlæng til Skørping Fjernvarme, læs mere i artiklen der findes her
9. september 2011
Solvarme og biomasse er dyre barmarksværkers redningsplanke
Ny rapport viser vejen for de dyre barmarksværker: Solvarme og biomasse skal gøre op med dyre varmepriser, sure forbrugere og negativ omtale.
- Vejen ud af den onde spiral med dyre varmepriser, sure forbrugere og massiv negativ omtale for landets ca. 25 dyreste barmarksværker er solvarme og biomasse. Dertil kommer en fokuseret indsats med at nedbringe omkostningerne ved driften af de små barmarksværker.
Det er konklusionerne på rapporten ”Redningsplan – små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker”, som Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker netop har offentliggjort. Rapporten er udarbejdet af Rambøll.
Kræver regelændringer
De dyre barmarksværker er generelt kendetegnet ved at have relativt lange ledningsnet per forbruger, at have forholdsvis få forbrugere, at have et forholdsvis højt ledningstab og at have naturgas som brændsel.
Netop naturgassen er et af de problemområder, som kræver politisk handling, hvis barmarksværkerne skal kunne komme de høje varmeregninger til livs. Det vil nemlig kræve en regelændring, hvis de berørte fjernvarmeværker skal kunne investere i biomasse-kedler som afløsning for et højt naturgasforbrug.
Konkrete forslag
Helt konkret anbefaler rapporten, at værkerne skal have mulighed for at investere i biomassekedler og solvarmeanlæg. Typisk vil et solvarmeanlæg på 3200 kvadratmeter svarende til ca. 20 procent af årsbehovet kunne medvirke til, at et typisk barmarksværk med cirka 320 husstande vil kunne se frem til langt lavere varmeregninger.
Kombinationen af solvarme og biomasse vil være det nærmeste, man kan komme på en mirakelkur. Såvel de store solvarmeanlæg som biomasse-fyrene er velkendt teknologi, som i dag kører på bedste vis hos rigtig mange fjernvarmeværker.
En forudsætning er dog også, at de enkelte værker omlægger afskrivningerne på deres ledningsnet. Typisk har værkerne omkring fem år tilbage af deres afskrivninger på ledningsnet. Men den tekniske restlevealder på fjernvarmerørene er typisk langt over 20 år. Derfor kan barmarksværkerne afskrive over flere år, og dermed reducere varmeprisen med det samme.
Økonomi & energiudnyttelse optimeres
Lykkes de ovenstående ting for barmarksværkerne, så kan kampagner for at koble flere forbrugere på blive en mulighed. Flere forbrugere til at bære de faste omkostninger vil betyde bedre økonomi for værket og dermed for alle forbrugerne.
Endelig vil barmarksværkerne også skulle arbejde med en bedre udnyttelse af energien i det fjernvarmevand, som sendes ud til forbrugerne. Forbrugerne skal nemlig have forbedret deres afkøling, så energien udnyttes langt mere effektivt.
Kræver samarbejde
Barmarks-redningsplanen kræver dog et samarbejde mellem myndigheder, barmarksværkerne selv samt forbrugerne for at lykkes. Der findes i dag gode eksempler på barmarksværker, som har kæmpet sig ud af den vanskelige situation med høje varmepriser.
- Jeg glæder mig over, at der er reelle muligheder for, at barmarksværkerne kan nedbringe de alt for høje varmepriser. Tilmed er det muligheder, som kan lade sig gøre hurtigt, hvis vi får de nødvendige muligheder i forhold til Varmeforsyningsloven, så barmarksværkerne kan investere i eksempelvis biomasse, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen
26. august 2011
AEA entreprenør til maskininstallation til nyt solfangeranlæg
Vojens Fjernvarme er i gang med at opføre et nyt 17.500 m² solfangeranlæg samt en ny varmecentral på Tingvejen i Vojens. I den forbindelse har Vojens Fjernvarme valgt AEA (Averhoff Energi Anlæg) som entreprenør til maskininstallationen. Det oplyser AEA på sin hjemmeside.
AEAs opgave omfatter...
AEA’s leveringsomfang består i hovedtræk af levering og montering af pumpeinstallation til absorptionsvarmepumpen, veksler til solvarmefelt inkl. pumpeinstallation, en 3.000 m3 akkumuleringstank samt el og styring.
Derudover skal AEA også flytte en 7 MW gaskedel fra varmecentralen på Sdr. Ringvej til den nye produktionsbygning på Tingvejen. Til denne kedel skal der leveres og monteres ny brænder og styring, røggasveksler, kondensatneutraliseringsanlæg, rør- og pumpeinstallation inkl. stilstandsvarme samt en 30 m skorsten.
Rørmontagen samt opbygning af akkumuleringstanken påbegyndes i uge 35.
Drifts- og ansvarsmæssig aflevering er planlagt til medio december 2011 og aflevering af det færdige anlæg ultimo januar 2012.
Solfangere som supplement.
Det nye solfangeranlæg bliver et supplement til Vojens Fjernvarme’s øvrige varmeproduktionsanlæg, der består af en varmecentral på Hejmdalsbrovej, hvor to af værkets gaskedler er placeret, samt en varmecentral på Sdr. Ringvej, der huser værkets 3 gasmotorer, 2 gaskedler samt en 10 MW 15 kV AEA elkedelanlæg.
Vojens Fjernvarme forventer, at solfangeranlægget vil producere ca. 10.000 MWh om året. Det svarer til ca. 17 % af den samlede varmeproduktion.
